____________________________________________________________________

Velkommen til Pitho Maine Coons

Pitho er et lille, seriøst og kærligt opdræt beliggende i Arden i Nordjylland, vi har haft Maine Coons siden 1998 og udstillet  siden 2002 og det første kuld kom i 2005. Det består af Pia som er primus motor og har haft katte hele livet og Ulrik som først blev introduceret til katte da vi fandt sammen, men som nyder at hygge og kæle med kattene. Kattene lever sammen med os over alt, eneste undtagelse er hankattene hvis de strinter, så har de deres eget herreværelse :-) De har også adgang til haven som er indhegnet - processen kan følges her.

Målet er at opdrætte kærlige, veltilpassede, racetypiske og sunde Maine Coons. Vi får regelmæssigt ultralydsscannet avlskattene for HCM og alle avlskattene er ligeledes DNA testet for den eneste kendte mutation, som menes at kunne give HCM.

Killinger sælges med registreringspapirer samt en salgskontrakt  - og naturligvis kun til gode, kærlige og blivende hjem!! Killingerne vokser op sammen med fri adgang til huset sammen med de voksne katte og hund. Alle killinger herfra, kæl såvel som avl, er chipmærkede og vaccinerede imod Kattesyge og Katteinfluenza, kælekattene desuden neutraliserede ved flytning. Killingerne er vokset op sammen med os og resten af "familien" fra deres fødsel og frem til de er 12-14 uger gamle, hvor de kan flytte hjemmefra.

Vi har valgt kun at have få avlskatte og har derfor heller ikke flere end et par kuld om året, da vi ikke ønsker for mange katte og kastraterne skal der være plads til. Det betyder så desværre også at der en sjælden gang vil være en voksen kat, der søger nyt blivende hjem, hvor der vil være masser af opmærksomhed omkring den. I disse tilfælde vil der altid være tale om en neutraliseret kat, da vores avlskatte kun vil blive brugt i vores opdræt. Herefter skal de have lov at nyde deres otium, enten herhjemme eller hos en ny familie.

____________________________________________________________________

 

Pitho Maine Coons   v/ Pia Højlund Thomsen        +45 87 68 00 67          +45 53 58 19 76          mail@pitho.dk